Spilleprogram senior- og veteran hold indendørs

27. september 2017 21:40 , af Kurt Søndergaard

Så er programmerne offentliggjort og kan ses på http://legacy.tennis.dk/htap.aspx#.  På forsiden kan man vælge ’Vælg union’ som skal være SLTU for SLTU klubber og KTU for KTU klubber og derefter sin egen klub og så ’Vis holdliste’. Så kommer alle klubbens hold frem fordelt i de rækker man nu har meldt dem til. Klik på det hold man gerne vil se, så kommer programmet frem.

Men når man skal ind og skrive spilletider, påføre holdkaptajner og ifm. resultatindberetning, så kræver det ’Log ind’ koder og dem har klubbens ledelse. Hvis der er problemer med det, så kontakt undertegnede.


Det der nu skal ske er: 

  1. påføre spilledatoer og -tider for alle klubbens matcher og det skal være sket senest 8 dage før første match, for samtlige hold,  men gerne før.
  2. sørge for at få indtastet holdkaptajner og få dem føjet til det korrekte hold. Husk at få rettet eventuelle telefonnr. og mailadresser på personerne.
  3. indtaste ranglister for de hold som det kræver iht. reglementet (senior Tennis Øst,  Østserie 1 og Eliterækken for veteraner)  og være gjort senest 8 dage før første spillerunde, men gerne før. 

Bemærk at der iht. reglementet kan udstedes bøder, hvis  ikke ovenstående er gjort inden tidsfristen.