Holdturnering indendørs

Det er med stor glæde, at vi kan oplyse, at KTU og SLTU fra og med indendørssæsonen 2017/18 har oprettet et samarbejde under navnet Tennis Øst, som skal skabe flere og bedre tennisoplevelser for klubberne og medlemmerne. Det første initiativ er afvikling af en fælles holdturnering inde 2017/18 for både skumtennis, Teenagehold, senior-, veteran- , Golden Age og motionisthold.

Vi håber dette fælles initiativ giver flere mulighed for at spille holdkampe, og at der er motivation i også at spille med nye hold man ikke har mødt før. Har I spørgsmål til den nye holdturnering kan I rette henvendelse på east@tennis.dk

Spilleprogram

Indberetning af holdresultater

Holdreglementer 2017

 

Skumtennis for hold indendørs

Holdturneringen Skumtennis spilles i følgende årgange: U8 (2010+2011), U10 (2008+2009), U12 (2006+2007), U14 (2004+2005) samt Åben række, og her kan alle deltage, også seniorer.

Et hold består af mindst fire spillere. Alle rækker oprettes som M/K rækker. Det vil sige, at der i holdkampene frit kan stilles med drenge eller piger eller blanding heraf. Det er muligt at
melde sig i rækkerne øvede og let øvede/begynder. Øvede rækkerne henvender sig især til spillere som tidligere har spillet holdkampe og/eller individuelle
turneringer.

En holdmatch består af fire singler og to doubler. Hver spiller kan højst spille en single og en double pr. holdmatch. Sidste frist for tilmelding er overskredet. Fristen var den 22. september.

Indbydelse skumtennis for hold 2017-18

Tilmeldingsblanket til skumtennis hold 2017-18

Spilleprogram

Bemærk at der afvikles slutspil lørdag den 18. marts 2018 i Stenvadhallen.

 

Teenage hold turnering

SLTU lancerede forrige sæson som et forsøg, en holdturnering for juniorer i teenage alderen (13-19 år). Målgruppen var turneringsspillere på kategori 3 niveau samt  spillere uden licens. Vi gør forsøget igen i år, men med enkelte ændringer.

Vi spiller i to årgange: U15 (årgang 2003-2005) & U19 (årgang 1999-2002). Et hold består af mindst fire spillere. Alle rækker oprettes som M/K rækker, så der i  holdkampene frit kan stilles med drenge eller piger eller blanding heraf. Det er muligt at melde sig med et klubhold eller med et hold på tværs af klubber, hvis de deltagende klubber ikke har spillere nok til et hold. En holdmatch består af fire singler og to doubler. Hver spiller kan højst spille en single og en double pr. holdmatch. Der spilles fortløbende partier på tid: 50 minutter pr. kamp med fem minutters opvarmning til hver kamp. Der spilles på to baner, så hver holdkamp varer max tre timer. Holdkampen starter altid med double, så alle spillere kommer i aktion med det samme. Kampene vil ikke være pointgivende til computerranglisten. Der spilles på stor bane, på tid og med almindelige gule bolde.

Bemærk, at der i teenageholdturneringen skiftes årgange pr. 1/11 2017 og ikke som normalt pr. 1/1. Sidste frist for tilmelding er overskredet. Fristen var den 22. september.

Indbydelse teenage holdturnering indendørs 2017-18

Tilmeldingsblanket til Teenage hold 2017-18

Spilleprogrammerne

 

Holdturnering indendørs for seniorer og veteraner

I kategorien senior herrer og damer spilles der i det antal serier som tilmeldingerne berettiger til. I kategorien veteran 40+ og 50+, spilles der i to serier.

Turneringen afvikles i perioden oktober/november til marts og sidste frist for tilmelding er overskredet. Fristen var den 15. september.

Indbydelse senior- og veteran hold inde 2017-18

Tilmeldingsblanket senior- og veteran hold inde 2017-18

Spilleprogram

 

Indendørs holdturnering for motionister

Holdturneringen for motionister er for spillere, der ikke deltager i senior- og veteranholdturneringen.

Der spilles tre herredoubler, en damedouble og to mixdoubler. En spiller kan max. spille to kampe i en match. Det vil være tilladt for en herrespiller at være med i to herredoubler (dog ikke med samme makker). En kamp består af tre sæt. Der spilles med tie-break ved stillingen 6-6, mens et eventuelt tredje sæt spilles som en matchtiebreak.

Bemærk at det er en holdturnering for motionister, det vil sige spillere af ”motionistholdkampstyrke”. Man skal derfor ikke være bange for at møde en rutineret turneringsspiller, hvis man melder sig denne række. Turneringen er forbeholdt de spillere, der ikke deltager på et af klubbens øvrige hold. Dog er det tilladt at deltage både i holdturneringen for motionister og Golden Age. Juniorer kan ikke deltage.

Sidste frist for til- og afmelding er overskredet. Fristen var den 15. september 2017.

Indbydelse motionist hold inde 2017-18

Tilmeldingsblanket motionist hold inde 2017-18

Spilleprogram

  

Golden Age holdturnering indendørs

Holdturneringen Golden Age er for aldersgruppen 60+. Turneringen er forbeholdt de spillere, der er berettiget til at deltage i holdturneringen for motionister. En match består af tre herredoubler, en damedouble og to mixdoubler. Minimumskrav for at stille et hold er således fire herrer og to damer.

Kampene er tænkt afviklet på hverdage (mandage til fredage) i tidsrummet kl. 10-15.

Sidste frist for til- og afmelding er overskredet. Fristen var den 15. september 2017.

Indbydelse Golden Age hold indendørs 2017-18

Tilmeldingsblanket Golden Age hold inde 2017-18

Spilleprogram