Sjællands Tennis Union blev stiftet i 1911, dvs. SLTU kunne fejre sit 100 års jubilæum i 2011. Det blev naturligvis gjort, ved en reception i Hørsholm/R. Tennisklub den 13. juni ifm. SM finalerne.
I forbindelse med jubilæet blev der indsamlet historisk materiale fra klubberne og ud af det fremkom der en bog om unionen og dens klubber. Den er sendt til alle klubber i 2 eksemplarer og blev også udleveret ved receptionen den 13. juni. Vi har stadig flere bøger liggende, så er du interesseret i et eksemplar skal du sende os en mail til post@sltu.dk med oplysning om navn og adresse.